Drone til Beredskab

Vi tror på at droner kan være med til at redde menneskeliv og samtidig er et værktøj til at give vigtige informationer under beredskabsindsatser.

Derfor har vi i samarbejde med flere beredskaber testet en række kombinationer af droner og kameraer. Du får her de erfaringer vi har gjort os.

drone til beredskab med zoom-kamera

Når du skal anvende droner i dit beredskab, er det først og fremmest vigtigt at overveje hvilke kameraer du skal bruge på dronen. De fleste beredskaber vi har hjulpet, har valgt at benytte termisk kamera på dronen. Derfor er det vigtigt at du vælger en drone som enten er født til termisk kamera, eller hvor der senere er mulighed for at eftermontere det termiske kamera.

Termisk kamera

Det termiske kamera er et stærkt værktøj til dig under en række beredskabsoperationer. Du kan bl.a. benytte det termiske kamera på dronen til hurtigt at få et overblik over ildebrande ved at se temperaturer på tag-overflader eller andre objekter.

Samtidig giver det termiske kamera dig mulighed for at understøtte dine eftersøgningsopgaver, da du nemmere kan spotte mennesker ved temperaturforskelle fra luften.

Zoom kamera

Du bør også overveje om et zoom-kamera fra luften vil gavne dine beredskabsoperationer. Flere beredskaber vi har hjulpet, har også valgt at benytte zoom-kamera på dronen for at kunne få et bedre overblik. Her vil du nemmere kunne komme tættere på og se mere, uden at skulle flyve dronen tættere på. Dette er særligt velegnet til dine eftersøgningsopgaver samt til overblik ved større operationer.

Flyvetid

Flyvetid har vist sig vigtigt, så du bekymringsfrit har god tid til udføre f.eks. eftersøgningsopgaver ud over åben hav eller kan holde dronen i luften under andre indsatser, uden at skulle skifte batteri ofte. En effektiv flyvetid på ca. 25-30 minutter vil være optimalt kombineret med en batteripakke til samlet et par timers flyvning.

Vores anbefaling

Udover ovenstående betragtninger, kan der være en række individuelle behov og ønsker. Du er derfor mere end velkommen til at kontakte os for at få en gennemgang af dine muligheder og en anbefaling til en drone som passer til dine behov.

På baggrund af ovenstående, vil vores generelle anbefaling være at benytte dronen DJI Matrice 600 kombineret med en række moduler og kameraer. Du kan se en samlet løsning her.

Alternativet til DJI Matrice 600 platformen er dronen DJI Inspire 1, hvor der også er mulighed for at opgradere med en række kameraer, herunder termisk kamera og zoom-kamera. Kompromiset vil være en række sikkerhedsfunktioner samt begrænset flyvetid som denne drone ikke kan tilbyde.

Bestil beredskabsdrone